Forstyrret spisning blandt børn og unge
Mange børn og unge har forstyrret spiseadfærd. Det betyder, at de i en mild grad har de samme symptomer, som en person, der lider af en spiseforstyrrelse. Nu undersøger en gruppe danske forskere, for hvem forstyrret spisning går over af sig selv og for hvem, det udvikler sig til en egentlig spiseforstyrrelse.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udgav i 2016 en rapport, der sammenligner sundhedsadfærd blandt børn og unge i 41 europæiske lande. Rapporten viser, at Danmark er blandt de lande, hvor flest 11-årige har vægtreducerende adfærd samt et negativt kropsbillede. Vægtreducerende adfærd kaldes også ’forstyrret spiseadfærd’.
Hvad er forstyrret spiseadfærd?
Når man har forstyrret spiseadfærd, befinder man sig i en gråzone, hvor forholdet til krop, mad og vægt er ved at blive problematisk. Personer med forstyrret spiseadfærd er typisk utilfredse med egen krop, har mange selvkritiske tanker samt bekymringer om kost, kalorier og vægt. En dansk undersøgelse viser, at 7,2 % af børn mellem 11-12 år har forstyrret spiseadfærd, og adfærden er dermed relativ hyppig blandt børn.
Kan vi forebygge spiseforstyrrelser?
Langt fra alle, der har forstyrret spiseadfærd, ender med at udvikle en egentlig spiseforstyrrelse, og for mange går det med tiden over af sig selv. Men forskningen viser, at mennesker med forstyrret spiseadfærd er i øget risiko for senere at udvikle en spiseforstyrrelse.
En spiseforstyrrelse er en alvorlig psykisk lidelse, der er forbundet med en høj dødelighed. Behandling er kompliceret, og spiseforstyrrelser er blevet beskrevet som værende en af de sværeste psykiske lidelser at behandle. Undersøgelser viser, at chancerne for helbredelse er bedre, jo tidligere behandlingen igangsættes.
Der er derfor et stort potentiale i at tilbyde en tidlig indsats til personer med forstyrret spiseadfærd. En tidlig indsats kan forebygge, at de udvikler en egentlig spiseforstyrrelse, og er også vigtig, da forskning peger på, at personer med forstyrret spiseadfærd har en lavere livskvalitet end resten af befolkningen. For at forebygge spiseforstyrrelser har vi dog brug for mere viden om, hvordan forstyrret spiseadfærd udvikler sig henover ungdomsårene; for hvem adfærden går over af sig selv, og for hvem, det ender med at udvikle sig til en egentlig spiseforstyrrelse.
Formålet med undersøgelsen
En gruppe danske forskere ved Københavns Universitet har fået midler til at undersøge forstyrret spiseadfærd nærmere. Undersøgelsen er baseret på data fra 95.000 børn, der er blevet fulgt fra deres mødres graviditet og frem til de er 18-19 år gamle. Data indeholder oplysninger om de unges forhold til mad, krop og vægt og udgør dermed en unik ressource i forhold til at klarlægge, hvordan en spiseforstyrrelse udvikler sig henover ungdomsårene. Ved at undersøge spektret fra forstyrret spiseadfærd til udvikling af en spiseforstyrrelse, vil forskerne se på, hvordan vi kan identificere børn og unge i særlig risiko for spiseforstyrrelser tidligere.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen bygger på spørgeskemadata og registerdata på 95.000 unge mennesker. De blev født mellem år 1996-2003, og mange af dem er nu fyldt 18 år. Forskerne indsamler løbende spørgeskemadata og registerdata om de unge. Undersøgelsen gennemføres på Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab.
Referencer
Arcelus, Mitchell, Wales, Nielsen, 2011. Mortality rates in patients with anorexia nervosa and other eating disorders. A meta analysis of 36 studies. Arch Gen Psychiatry. 68(7):724-31.
Clausen, L. (2010): ’Opfølgningsstudier: Hvordan går det patienter med spiseforstyrrelser’. Frås og faste – spiseforstyrrelser i klinisk og kulturel perspektiv. Lunn, S., Rokkedal, K. & Rosenbaum, B. (red.). København: Dansk Psykologisk Forlag, s. 433-452.
Halmi, Agras, Crow, Mitchell, Wilson, Bryson, Kraemer (2005): Predictors of treatment acceptance and completion in anorexia nervosa: implications for future study designs. Arch Gen Psychiatry 62(7):776-81.
Larsen, P. S., Strandberg-Larsen, K., Olsen, E. M., Micali, N., Andersen, A., N. (2018): Parental Charateristics in association with disordered eating in 11- to 12-year-olds: A study within the Danish National Birth Cohort. Eur Eat Disorders.
