Kronik: Ungdom under pres

Direktør Laila Walther har skrevet en kronik, som blev bragt i Politiken den 12. maj. En kronik om unges mistrivsel og et ønske om en generation af lykkelige unge. Du kan her ser kronikken i en forkortet udgave – kronikken i sin fulde længde kan du finde i Politiken. 

Det er tid til at skabe lykkelige generationer af børn og unge

Hver eneste dag kontaktes vi i LMS – LMS rådgivninger af børn og unge, der ikke har det godt. Når de eller deres forældre, lærere eller venner ringer til os, er det en spiseforstyrrelse eller selvskade der er blevet symptomet på problemer i et ungdomsliv.

Børn og unge mistrives som aldrig før. De føler sig pressede og har mange bekymringer om uddannelse, præstationer, karakterer og adgangskrav. Om deres fremtidige plads på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt – og om de kan leve op til alle kravene.

Når vi som samfund skal måle os selv og vores værdi, bør vi særligt se på børnenes og de unges trivsel. Generationen af unge i dag bliver i flere sammenhænge kaldt ”den ulykkelige generation”. Det er simpelthen ikke godt nok, og vi må og skal gøre det bedre, men der skal flere sideløbende indsatser til.

Så sent som i sidste uge ringede en mor til en 12-årig pige og spurgte fortvivlet, hvordan hun skulle takle datterens skæren i sig selv og den afmagt, hun som mor oplevede, ved at have en datter, der pludselig ikke ville tale med hende, og som nægtede at komme ud fra sit værelse.

Spiseforstyrrelser og selvskade er alvorlige symptomer på mistrivsel. Alligevel spørger mange os, om selvskade er et ønske om opmærksomhed, og hver gang svarer vi, at det snarere er et ønske om omsorg. Hvis vi skal have lykkelige børn og unge, har de brug for mere omsorg fra alle os voksne.

Derfor vil jeg gerne præsentere nogle forslag til, hvad vi kan gøre hurtigt, for at den næste generation af børn og unge bliver lykkeligere end den nuværende og de foregående.

Vi må som voksne tage ansvar for, at alle børn og unge lærer at omgås sociale medier på en sund og forsvarlig måde. Det må overvejes, om sociale medier skal være første fremmedsprog i folkeskolen fordi SOME øger unges fokus på ydre fremtoning.

Derudover skal filosofien ”Mad er sundt, hvis den er lavet med kærlighed og bliver spist med kærlighed” være det nye modsvar mod evig kalorietælling, afføringsmidler og spiseforstyrrelser.

Selvskade er et yderst omfattende problem, der kun ser ud til at stige. Derfor er der brug for en national handlingsplan. Og der er brug for den lige nu!

De unge oplever et uddannelsessystem, der presser dem, og det giver de unge en alt for stor bekymring for om de kan lykkes med deres liv. Unge er bange for at fejle, når det gælder karriere, job, samfundsengagement og det gode liv.

Så set fra min stol er der mere end nok at tage fat på. Men det første, der skal ske, er, at vi voksne påtager os ansvaret for at ændre vilkårene for at være barn og ung i dag. Jeg vil derfor gerne invitere alle, der vil det bedste for vores børn og unge i dag – og de kommende generationer – til en fælles alliance, der under overskriften #voresunge skal forpligte os til at ændre de uhensigtsmæssige strukturer og give mere omsorg og støtte, så vi i fællesskab kan lette vejen frem mod voksenlivet.

Hvis vi står sammen, hvor meget kan vi så nedbringe ensomheden blandt unge? I hvor stor udstrækning kan vi forebygge, at et barn eller en ung skader sig selv eller rammes af digital mobning? Arbejdet skal naturligvis munde ud i fælles løsninger, der sætter børnenes og de unges trivsel i centrum. Eller sagt mere højtflyvende: Jeg vil have, at de kommende generationer bliver lykkelige generationer, og jeg kalder på alle jer, der har et ansvar for eller en holdning til emnet, så vi i fællesskab går fra at tale om den udbredte mistrivsel til at gøre noget ved den.