Når sundhed tager magten

Sundhed fylder meget i medierne og i samfundet generelt, men der er sjældent fokus på, at et stort sundhedsfokus også kan have en bagside. LMS' undersøgelse er den første kortlægning af ortoreksi i Danmark, og rapporten forsøger at besvare en række underbelyste spørgsmål:

• Hvad er ortoreksi, og hvordan ser symptomerne ud?
• Hvor udbredt er det, og hvem har symptomer?
• Hvordan opstår og udvikler et stort sundhedsfokus sig?
• Hvilke konsekvenser kan det få?
• Oplever mennesker med stort sundhedsfokus behov for hjælp og støtte?

Overstiger anoreksi og bulimi i antal

Resultaterne af undersøgelsen viser samtidig, at antallet af mennesker med symptomer på ortoreksi, overstiger det antal, der skønnes at lide af anoreksi og bulimi tilsammen. Resultatet er ikke overraskende, da man ser lignende forekomster i tilsvarende undersøgelser i de lande, som vi normalt sammenligner os med. 

Det er jo et resultat, som er markant. For hver person der lider af anoreksi, så er der mellem 17 og 18 der har symptomer på ortoreksi! Det er nødvendigt, at vi med det samme sætter ind med tiltag, som informerer, skaber ny viden og behandler dem der har behov for det.

Ortoreksi rammer både mænd og kvinder

De fleste spiseforstyrrelser rammer væsentligt flere kvinder end mænd, men undersøgelsen tegner et andet billede når der er tale om ortoreksi.
Symptomerne på ortoreksi er nemlig lige udbredt hos mænd og kvinder og rammer samtidig jævnt på tværs af uddannelsesniveau. Undersøgelsen viser samtidig, at der ikke er en signifikant forskel på udbredelsen i forhold til uddannelsesniveau.

Personlige kostregler

Mennesker med symptomer på ortoreksi laver personlige kostregler og forsøger systematisk at undgå et stigende antal ”usunde” og dermed ”forbudte” fødevarer. Spisevanerne er tvangsprægede i den forstand, at 95 % har svært ved at bryde deres kostregler, og mange føler stærkt ubehag, samvittighedsnag og behov for at kompensere, hvis de bryder egne regler og rutiner. Over halvdelen frygter at blive syge, hvis de spiser ”usund” mad, hvilket især kan være svært at undgå i sociale sammenhænge, hvor der indgår spisning. De trækker sig derfor ofte fra sociale relationer og samvær, hvilket med tiden kan føre til social isolation. Det kan være én forklaring på, hvorfor de oftere bor alene end andre, men det kan også antyde, at risikoen for at udvikle ortoreksi er større, hvis man bor og spiser alene.

 ”Det var de sikre valg. Det var dem, jeg havde overbevist mig om, var sunde nok: skyr, banan, gulerødder, agurk, havregryn, kylling og til dels mælk. Jeg skulle spise havregryn med vand på. Jeg så ikke mælk som usundt, vand var bare sundere.
Samtidig sorterede jeg gradvist fødevarer fra. Jeg spiste mange appelsiner, og fik en idé om, at der var meget sukker i. Så det stoppede jeg med."

Det kan være både fysisk og psykisk udmattende at håndhæve kostreglerne, der ofte bliver mere restriktive og rigide over tid. De oplever psykisk mistrivsel i højere grad end andre, idet næsten hver fjerde er i stor risiko for stressbelastning og depression. Balancen i livet kan gå tabt, fordi ”sunde” spisevaner tager styringen over tilværelsen og udkonkurrerer andre interesser. Hos nogle bliver kosten så ensidig, at der opstår symptomer på fejl- og underernæring. De er oftere undervægtige og mere optagede af vægttab end andre. Målet er dog sjældent at blive så tynd som muligt, som ved en anorektisk spiseforstyrrelse, men derimod at få en sund, slank og veltrænet krop. Desuden optræder vægttab ofte som en utilsigtet sideeffekt af en ”sund” livsstil, der udøves for opnå optimal sundhed og forebygge sygdom. De træner oftere og i flere timer end andre, og en del forsøger at fremme sportspræstationer igennem kosten.

En vigtig del af ens identitet

For mange er sundhed en vigtig del af deres identitet og sociale omdømme, og andres anerkendelse og komplimenter kan motivere og øge et i forvejen stort sundhedsfokus, der omvendt kan udfordres af omsorgsfuld bekymring fra omgivelserne. En del trives med et stort sundhedsfokus, men mange oplever, at sundhed i perioder fylder for meget. Nogle udtrykker et behov for hjælp og støtte til at undgå, at deres sundhedsfokus tager styringen over tilværelsen, men oplever flere barrierer i den forbindelse.

Fejlernæring og kalorieunderskud

Et overdrevent sundhedsfokus kan – stik imod hensigten – skade helbredet. Flere deltagere forsøger at optimere deres kost for at blive sundere. Det sker ofte ved, at de helt undgår et stigende antal fødevarer, som de ikke anser for at være sunde nok. I nogle tilfælde bliver kosten så restriktiv og ensidig, at der ses symptomer på fejlernæring eller kalorieunderskud.

Jeg oplevede også negative konsekvenser på min krop: ingen menstruation, problemer med mit stofskifte og fordøjelse. Mine tænder har været syreskadet.