Symptomer på selvskade
Selvskade er ikke en selvstændig diagnose, men et tegn på mistrivsel eller et symptom på en underliggende psykiatrisk lidelse. Selvskade ses derfor både hos patienter med og uden en psykisk lidelse. Der er mange forskellige årsager til selvskade, men ofte er det en måde at håndtere svære følelser og genvinde kontrol. Selvskade kan have store somatiske og psykiske følger, og derfor er tidlig indsats og opsporing afgørende.
De mest almindelige former for selvskade er at skære, bide, rive, kradse, brænde eller slå sig selv. Blandt piger er det mest udbredt at skære sig selv (’cutting’), mens flest drenge slår sig selv. Drenges selvskade bliver derfor oftere overset, da deres skader er mere tvetydige, og f.eks. lettere kan bortforklares som uheld eller sportsskader. Selvskade kan dog være svært at opdage, fordi patienten typisk vil forsøge at skjule selvskaden grundet følelser af skam.
| Fysiske symptomer | Psykiske symptomer | Adfærdsmæssige symptomer |
|---|---|---|
| Sår, rifter og ar på primært arme, ben og lår |
Humørændringer, fx tristhed og depressive eller angstlignende symptomer |
Tildækkede arme og ben Tøj, der ikke er passende for årstiden, fx lange ærmer, selvom det er varmt |
| Uforklarlige forstuvninger og brud eller andre skader på kroppen | Rastløshed, uro og koncentrationsbesvær | Social isolation og vanskeligheder med at etablere og indgå i sociale relationer |
| Rive- og kradsemærker eller andre tegn på huden | Lavt selvværd og selvkritiske tanker | Udvikling af et overdrevet forbrug af alkohol eller stoffer |
|
Blå mærker og brændemærker |
Mistrivsel, herunder øget fravær og dalende fagligt niveau | Udadreagerende adfærd, vrede, aggressivitet og irritabilitet |
Gennemsnitsalderen for selvskadedebut er 12-16 år. Selvskade ses både hos teenagere og yngre voksne, og hos personer med og uden psykisk lidelse. Selvskade ses på tværs af køn. Nogle undersøgelser finder en ligelig kønsfordeling, mens andre finder større forekomst blandt piger (Vidensråd for forebyggelse 2020).
Selvskade er de seneste år blevet mere udbredt blandt unge. I en undersøgelse blandt elever i niende klasse, havde mere end hver femte (21%) skadet sig selv med vilje uden intention om selvmord (Børns Vilkår 2021).
Selvskade og selvmord
Selvskade forekommer oftest uden intention om selvmord, men for at lindre negative følelser. Undersøgelser viser dog, at selvmordsforsøg er mere end tolv gange så udbredt blandt unge, der har skåret i sig selv, end blandt unge, der ikke har (Hamza et. al 2012). Samtidig er selvskade blandt de væsentligste prædiktorer for senere selvmordsforsøg og selvmord.
- Kildehenvisninger
-
Børns Vilkår (2021). Selvskade – et fysisk udtryk for psykisk mistrivsel blandt børn og unge
Center for Ungdomsforskning. 2010. Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mistrivsel i tal
Hamza, C.A., Stewart, S.L., & Willoughby, T. (2012). Examining the link between nonsuicidal self-injury and suicidal behavior: A review of the literature and an integrated model. Clinical Psychology. Review, 32(6), s. 482-495
Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2020: 1-359
Møhl, Bo. 2015. Selvskade: Psykologi og behandling, 1. udg. København: Hans Reitzels Forlag
Møhl, Bo & Lotte Rubæk. 2020. FAQ om selvskade. 1. Udgave, 1. Oplæg. København: Hans Reitzels Forlag
Vidensråd for forebyggelse. 2020. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 - Forekomst, udvikling og forebyggelse.
Wilkinson, P., Kelvin, R., Roberts, C. et al. (2011). Clinical and psychosocial predictors of suicide attempts and nonsuicidal self-injury in the adolescent depression antidepressants and psychotherapy trial (ADAPT). American Journal of Psychiatry, 168(5), s. 495-501