Selvskade

Vi definerer selvskade som en bevidst handling, der medfører direkte fysisk skade, uden intention om selvmord, men for at lindre negative følelser.

Indholdsfortegnelse

Ifølge denne definition skal handlingen være direkte, og den skal foregå inden for en kort, afgrænset periode og med en klar bevidsthed om den skade, man påfører kroppen. Der er ingen intention om at tage sit liv, men derimod et ønske om at lindre en psykisk smerte ved at påføre sig selv en fysisk smerte.

Selvskade er således en mestringsstrategi til at håndtere svære følelser.

Selvskade kan både forekomme som en enkeltstående hændelse eller som en gentagen handling. Selvskaden er ofte forbundet med stor skyld og skam, og den berørte vil derfor typisk forsøge at skjule skaderne.

De mest almindelige former for selvskade

Der findes mange forskellige former for selvskade. Den fysiske skade er ofte overfladisk, for hensigten er ikke at begå selvmord eller ødelægge kroppen, men at lindre psykisk smerte og svære tanker og dermed få det bedre.

De mest almindelige metoder er at:

  • skære
  • kradse
  • brænde
  • bide
  • slå sig selv

Derudover er der mere tvangsprægede metoder som at pille i sår og hive hår ud af hovedet.

Selvskade er ofte en bevidst handling

At gøre skade på sig selv er ofte en bevidst handling, hvilket betyder, at der er tale om en anderledes og mere intentionel adfærd end den selvbeskadigelse, der fx ses i forbindelse med kognitive forstyrrelser som mental retardering. 

Man skelner mellem en psykotisk og en ikke-psykotisk form. Hvor den ikke-psykotiske er bevidst og tilsigtet, optræder den psykotiske form hos personer i psykose – en mental tilstand, hvor man reagerer uforudsigeligt og utilsigtet.

Indirekte selvskade

Udover den direkte selvskade, der er kendetegnet ved at foregå indenfor en kort og afgrænset tidsperiode og med en klar bevidsthed om den skade, der påføres kroppen, findes der også indirekte selvskade.

Den indirekte selvskade foregår typisk over en længere periode med et mere diffust og usikkert billede af skadevirkningerne. Det kan fx være misbrug af alkohol og stoffer, ludomani, risikofyldt seksuel aktivitet, negligering af sygdom, spiseforstyrrelser og uforsvarlig bilkørsel.

Selvskade by proxy er en form for indirekte selvskade, der indebærer, at den berørte påfører sig selv skade gennem andres medvirken. Det kan både ske ubevidst og bevidst, hvor man aktivt provokerer eller opfordrer til handlingen, fx i form af gentagne slåskampe.

Adskillige undersøgelser viser, at der ofte er sammenfald i brugen af direkte og indirekte selvskade.

Årsager til selvskade

Selvskade er et komplekst fænomen, og der er ikke en entydig forklaring på, hvorfor nogle vælger at skade sig selv. Men nogle af de risikofaktorer, som er forbundet med selvskade, er blandt andet traumer i barndommen, fx seksuelle overgreb, misbrug, fysiske og psykiske overgreb, omsorgssvigt med mere.

Oplevelser som disse kan medføre følelser af selvhad, skyld og skam og et behov for at straffe sig selv.

Mobning, ensomhed og mistrivsel

Andre årsager til selvskade er blandt andet mobning, ensomhed og mistrivsel. Når man oplever fællesskaber, som er præget af utryghed og intolerance, har det ofte en negativ indflydelse på ens selvværd og selvtillid. Flere undersøgelser viser, at der er en øget risiko for selvskade, hvis man er blevet mobbet, og at risikoen er større jo længere tid, mobningen har stået på.

I dag er de sociale medier en integreret del af særligt de unges sociale liv og fællesskaber, så hvis den unge bliver mobbet i skolen, vil mobningen ofte også foregå på de sociale medier.

Lavt selvværd

Lavt selvværd og et negativt selvbillede kan også være en medvirkende årsag til selvskade. Personer med selvskadende adfærd har oftere et negativt selvbillede end andre, de har sværere ved at regulere deres følelser og oplever oftere depression og angst. De er ofte selvkritiske og retter vrede indad. Mange unge begrunder selvskaden med, at de er skuffede over sig selv og deres præstationer.

Vi lever i et præstationssamfund, hvor der bliver stillet mange krav, og her er de unge særligt udsatte i forhold til kropsidealer, faglige og sociale præstationer: De skal se godt ud, være populære, præstere i skolen, få høje karakterer og hele tiden gøre det mere og bedre.

Mange har svært ved konstant at skulle navigere i og leve op til disse krav. Det perfekte er blevet det nye normale, og det opleves som et stort pres.

LGBT+ personer

LGBT+ personer har større risiko for selvskade. En dansk undersøgelse viser, at det drejer sig om 53 % blandt de 13-25-årige. Mange føler sig ofte ensomme og triste i skolen, hvor 44 % har været udsat for mobning eller diskrimination. 64 % har haft selvmordstanker.

Disse tal, der er signifikant højere end for andre unge, kan du læse mere om her.

Psykisk sygdom

Psykisk sygdom kan også være en væsentlig risikofaktor for selvskade. Selvskade ses i sammenhæng med de fleste psykiske lidelser, men særligt sammen med emotionel ustabil personlighedsstruktur, angst, depression, PTSD og spiseforstyrrelser.

Myte: Selvskade handler om at få opmærksomhed

Der findes mange myter om selvskade, og det er meget vigtigt at få dem udryddet. Mange tror fx, at selvskade handler om at få opmærksomhed, men adskillige undersøgelser viser, at det kun drejer sig om ganske få. Myter som denne kan medvirke til, at de berørte afholder sig fra at søge hjælp, fordi de ikke føler sig forstået og i stedet søger uhensigtsmæssige fællesskaber med andre unge, der risikerer at eskalere selvskaden.

Smitter selvskade?

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår noget smitter, eller hvornår hovedsageligt unge tiltrækkes af en fælles adfærd. I Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade betragter vi ikke selvskade som noget smitsomt, men vi ved, at de unge kan blive inspireret af hinanden.

Så hvis man synes, at selvskade virkelig hjælper en til at få det bedre, kan man videregive idéen til andre, som man tænker kunne have brug for samme hjælp.

Hvorfor bliver nogle afhængige af selvskade?

En del af dem, der selvskader, oplever, at der frigives endorfiner i hjernen. Det er kroppens eget morfinlignende stof, som udløses, når den udsættes for smerte. Endorfinerne dæmper smerten i takt med, at de skaber en indre ro.

Nogle oplever samtidig, at de bliver fyldt af en intens, lystfyldt euforisk følelse, der også influerer på følelsesreguleringen. Det kick, som endorfinerne giver, kan være lige så effektfuldt, som når man tager heroin eller morfin. Man kalder afhængighed af kroppens egne endorfiner for auto-addiction.

Man kan altså både blive fysisk og psykisk afhængig af selvskade.

Selvskade er ikke en selvstændig diagnose

Selvskade er ikke en selvstændig diagnose, men finder ofte sted som et symptom på en underliggende psykisk lidelse eller følelsesmæssig mistrivsel. Det er derfor vigtigt at finde frem til de dybereliggende årsager til selvskade for at kunne yde den bedste hjælp eller behandling.

Fra cutting til digital selvskade – selvskadens mange ansigter

Som beskrevet findes selvskade i mange former. Hvordan og med hvad, man påfører skaden, er ikke altså afgørende for, om det kan karakteriseres som selvskade. Selvskade har nemlig mange forskellige ansigter, og ikke alle former efterlader fysiske ar. Det er vigtigt at huske, hvis man mistænker, at fx en ven eller et familiemedlem skader sig selv.

For at illustrere, hvor forskellig selvskade kan se ud, vil vi her fremhæve to meget forskellige former for selvskadende adfærd. Det er dog vigtigt at huske, at der findes mange flere typer end disse to.

Cutting

Cutting er en type af fysisk selvskade. Her påfører den berørte sig selv smerte ved at skære i huden, fx med en kniv eller et barberblad. En person, der skærer i sig selv, kaldes ofte en ’cutter’. De fleste, der cutter, er mellem 12 og 16 år, men adfærden er forholdsvis normal helt op til 25-årsalderen.

Der er flere kvinder end mænd, der bruger cutting som den primære selvskademetode, men den ses hos begge køn.

At skære i sig selv er et meget konkret udtryk for en indre smerte. Her bruger man en skarp genstand til at fremprovokere fysisk lidelse for at dulme de følelser, som man ikke kan kontrollere. Cutting efterlader ofte ar, som den berørte typisk forsøger at skjule. Ofte vil den selvskadende gå med lange trøjer eller bukser for at skjule de fysiske tegn.

Digital selvskade

Digital selvskade er et forholdsvist nyt fænomen, man endnu ikke ved så meget om, men som der forskes en del i. Denne type selvskade er især udbredt blandt unge, der er meget aktive på de sociale medier.

Der findes tre forskellige former for digital selvskade.

Auto trolling handler om, at man opretter falske profiler på nettet, hvor man deler ondskabsfulde og nedgørende kommentarer om sig selv. Udefra ser det ud som om, at man bliver udsat for det af andre, men i virkeligheden er det en selv.

Self-baiting handler om, at man bevidst bruger sig selv som ’lokkemad’, for at andre skal kommentere og nedgøre en. Det kan fx ske ved, at man deler billeder af sig selv og opfordrer andre til at kritisere billederne under hashtags som #RoastMe. Det kan også foregå ved, at man fra sin egen profil opsøger konflikter med henblik på at blive nedgjort af andre brugere. På den måde får den unge bevidst andre til at mobbe sig.

Digitalisering af fysisk selvskade er kendetegnet ved, at selvskaden bliver vist på de sociale medier fremfor at foregå der. Det sker ved, at de unge fx cutter og efterfølgende uploader billeder eller en video af selvskaden på de sociale medier, hvor de finder ligesindede, som de får et fællesskab med. Et fællesskab, der tilbyder støtte og forståelse, men som samtidig kan påvirke dem negativt, da billederne kan forstærke trangen til selvskade og inspirere til nye metoder.

Du kan læse mere om de forskellige former for digital selvskade i denne artikel fra Center for Digital Pædagogik.

Fakta om selvskade og selvmord

Det er vigtigt at huske på, at der på ingen måde er lighedstegn mellem selvskade og selvmord. Generelt er der en tydelig forskel på de to baseret på intention, hyppighed og metode.

Et selvmord er en bevidst handling, hvor intentionen er at gøre en ende på livet. Personen, der begår selvmord, er typisk under så hårdt psykisk pres eller smerte, at han eller hun ikke ser anden udvej end at tage sit eget liv.

Selvskade er også en bevidst handling, men her har den berørte ingen intention om at dø. Den selvskadende person ønsker at lindre en psykisk smerte ved at påføre sig selv fysisk smerte.

Selvskade er således en mestringsstrategi til at håndtere svære følelser og belastende situationer.

Selvskade som overlevelsesstrategi

Selvom formålet med både et selvmord og med selvskade er at stoppe en psykisk belastning, er selvskade – modsat selvmord – en strategi til at overleve. Selvmord, selvmordsforsøg og selvskade kan derudover adskilles på baggrund af den valgte metode, og af hvor hyppigt det finder sted.

Ved et selvmord eller et selvmordsforsøg er metoderne ofte meget voldsomme. Det kan fx være en overdosis af medicin, hængning eller udspring fra højder. Selvskade er derimod sjældent livsfarligt, og den fysiske skade er oftest overfladisk.

Derudover forsøges et selvmord ofte kun ganske få gange, hvorimod selvskade for manges vedkommende ofte bliver gentaget.

Fører selvskade til selvmord?

Forskere har undersøgt, om der findes en statistisk sammenhæng mellem selvskade og selvmord. På baggrund af resultaterne af 31 studier konkluderede de, at selvskade er en risikofaktor for et senere selvmordsforsøg eller selvmord.

Ét studie viser, at unge med alvorlig selvskade (som fx skærer eller brænder sig selv), har helt op til 10 gange så stor risiko for et senere selvmordsforsøg eller selvmord sammenlignet med unge, der aldrig har skadet sig selv.

Der findes forskellige teorier om sammenhængen mellem selvskade og selvmord. Én teori er, at begge dele ofte hænger sammen med en psykisk lidelse. Sammenhængen mellem selvskade og selvmord kan på den måde forklares af, at den berørte har en psykiatrisk lidelse eller diagnose.

Andre teorier går på, at de selvskadende handlinger udvikler sig over tid i takt med, at den berørte vænner sig til smerten. På et tidspunkt opnår vedkommende ikke længere den samme psykiske lindring ved at skade sig selv, og det øger risikoen for selvmord.

Disse teorier er dog endnu ikke understøttet af tilstrækkelig forskning. Derfor er det stadig forbundet med en vis usikkerhed, hvorfor og hvordan selvskade og selvmord er relateret.

Tal og statistik

Der er stor variation i tidspunktet for selvskadedebut, men undersøgelser viser, at gennemsnitsalderen er 12-16 år. 

En undersøgelse fra 2021 viser, at mere end hver femte elev i 9. klasse har skadet sig selv med vilje. Heraf er mere end hver fjerde pige (28 %), mens hver syvende er dreng (14 %).

Samtidig viser undersøgelsen, at mere end hver tredje blandt dem, der på et tidspunkt har skadet sig selv, har gjort det mere end seks gange det seneste år, mens hver syvende har gjort det mere end 20 gange. Læs mere om, og download undersøgelsen her.

Tilsvarende gør sig gældende blandt gymnasieelever, hvor 21,5 % har skadet sig selv med vilje. En undersøgelse fra 2019 viser imidlertid, at andelen af HF-elever, der har skadet sig selv (35 %), er langt højere end andelen af STX-elever, der har skadet sig selv (17 %).

Kønsforskelle

Selvskade forekommer både hos piger og drenge. De fleste studier peger dog i retning af, at det er mere udbredt blandt piger, til gengæld har drengene ofte skadet sig selv flere gange. 

Flere undersøgelser viser, at der er forskel på, hvordan piger og drenge skader sig selv. Pigerne bruger ofte en mere indadrettet metode som at skære (cutte) og kradse sig selv, mens drengene ofte bruger en mere udadrettet metode, fx at slå hånden eller hovedet ind i en mur.

Pigerne er derfor ofte lettere at få øje på, hvilket netop kan skyldes denne forskel i adfærden, da det kan være sværere at skjule og bortforklare sår eller ar efter cutting. Drengene har derimod nemmere ved at bortforklare en brækket arm, forstuvet fod eller et blåt øje med sportsskader, uheld eller en slåskamp.

Læs mere om forekomsten af selvskade og de forskellige undersøgelser.

Har du eller en pårørende selvskadende adfærd?

Det er vigtigt at handle på symptomer på selvskade. Fordi adfærden tit er et symptom på et underliggende problem, er det vigtigt, at den berørte åbner op og får talt om sine følelser – og måske endda får behandling. Uden behandling er der nemlig en risiko for, at den selvskadende adfærd kan eskalere og blive værre.

Hvis man selvskader, er første skridt at tale med nogen om det. Hvis man er barn eller ung, er det altid en god idé at henvende sig til en voksen, man stoler på. Det kan være forældre, en lærer eller læge. På samme måde er det vigtigt at italesætte det, hvis man opdager, at én man kender skader sig selv. På den måde kan man nemlig afdække de underliggende årsager og eventuelt gå i gang med et behandlingsforløb.

Gode råd til dig, der er pårørende.

Gode råd til dig, som skader dig selv.

Gode råd til dig, der er fagperson.

Behandling af selvskade

Der findes en række forskellige behandlingsmuligheder for mennesker, der skader sig selv. Da selvskade ikke er en selvstændig diagnose, er behandlingen et kommunalt anliggende, hvis den berørte er under 18 år. Men hvis selvskaden optræder i følgeskab med en psykiatrisk diagnose, vil behandlingen være en del af den behandling, som den berørte i øvrigt får i psykiatrien.

Du kan læse mere om behandlingsmulighederne.

Kommende arrangementer

Læs mere