Symptomer på spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse er en alvorlig psykiatrisk lidelse med betydelige somatiske og psykiske følgevirkninger samt forhøjet dødelighed. Prognosen afhænger i høj grad af, hvornår i sygdomsforløbet behandlingen begyndes. Derfor er tidlig opsporing og indsats afgørende. 

En spiseforstyrrelses udtryk varierer fra patient til patient og kan nemt skjule sig. Det er almindeligt, at en patient i første omgang henvender sig med uspecifikke gener såsom problemer med fordøjelsen, ondt i maven eller søvnproblemer.

Fysiske symptomer

Anoreksi	Bulimi	BED
Undervægt Vægttab  Manglende vægtøgning eller vægtstagnering hos børn og unge	Flertal: Normalvægt Fåtal: Overvægt	Flertal: Overvægt eller fedme Fåtal: Normalvægt (primært de yngre og dem med kort sygdomsvarighed)
Lav kropstemperatur, kuldskær, blålig farve på fødder og hænder samt lanugohår	Hjertebanken, trykken for brystet, sitren i fingrene som skyldes forstyrrelser i hjerterytmen grundet et lavt kaliumniveau	Forstyrrelser i stofskiftet, bl.a. i form af insulinresistenssyndrom
Udeblivelse af eller uregelmæssig menstruation (primær og sekundær amenoré) Forsinket pubertet	Hævede spytkirtler, som kan medføre et rundt og hævet kæbeparti	Øget risiko for somatiske følgesygdomme, herunder hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, visse kræftformer, ledsmerter, ondt i knæ og ryg m.v.
Svimmelhed og eventuelle besvimelser som følge af lavt blodtryk og undervægt	Syreskader på tændernes emalje og smerter i spiserøret som følge af opkastning	Fedme omkring de indre organer
Mavesmerter eller fordøjelsesproblemer, herunder forstoppelse	Mavesmerter eller fordøjelsesproblemer, herunder forstoppelse	Mavesmerter eller fordøjelsesproblemer, herunder forstoppelse
Øget træthed eller søvnproblemer	Sår i mundvigene eller på hænderne, der kan opstå i forbindelse med fremprovokeret opkastning

Psykiske symptomer

Anoreksi	Bulimi	BED
Kropskritiske tanker	Kropskritiske tanker	Kropskritiske tanker
Overoptagethed af krop og vægt	Overoptagethed af krop og vægt	Overoptagethed af krop og vægt
Forvrænget kropsopfattelse	Forvrænget kropsopfattelse	Kropsutilfredshed
Depressive eller angstlignende symptomer og lavt selvværd	Depressive eller angstlignende symptomer og lavt selvværd	Depressive eller angstlignende symptomer og lavt selvværd
Stort kontrolbehov i forhold til vægt, kalorieindtag og motion	Kontroltab der fører til overspisninger	Kontroltab der fører til overspisninger
Fedmeangst og vægtstigningsangst	Overspisninger er kendetegnet ved, at patienten oplever at miste kontrollen og indtager store mængder mad på kort tid. Føler væmmelse og skyld	Overspisninger er kendetegnet ved, at patienten oplever at miste kontrollen og indtager store mængder mad på kort tid. Føler væmmelse og skyld
	Et stærkt behov for at styre kalorieindtag og vægt via kompenserende adfærd, fx selvfremkaldte opkastninger	Skamfølelse over manglende kontrol over spisning
Manglende sygdomserkendelse og ambivalens i forhold til at arbejde imod spiseforstyrrelsen	Delvist manglende sygdomserkendelse og ambivalens i forhold til at arbejde imod spiseforstyrrelsen	Ambivalens i forhold til at arbejde imod spiseforstyrrelsen

Adfærdsmæssige symptomer

Anoreksi	Bulimi	BED
Restriktive spisevaner og undgåelse af madvarer (typisk kulhydratrige eller fedtholdige madvarer) Følsomhed overfor bestemte fødevarer: Bekymring om allergi eller  intolerance	Tilbagevendende episoder med tvangsmæssige overspisninger, hvor en objektivt stor mængde mad indtages inden for et kort tidsrum, efterfulgt af kompenserende adfærd for at undgå vægtøgning	Tilbagevendende episoder med tvangsmæssige overspisninger, hvor en objektivt stor mængde mad indtages inden for et kort tidsrum uden kompenserende adfærd
Vægtkontrollerende adfærd, fx: Faste Tvangsmotion Fremprovokerede opkastninger Slankepiller eller anden misbrug af f.eks. afførings- eller vanddrivende midler	Kompenserende adfærd, fx: Fremprovokere opkastninger Tvangsmotion Faste Afføringsmidler, vanddrivende midler eller misvedligeholdelse af insulin ved diabetes	Overspisningerne er ikke efterfulgt af systematisk kompenserende adfærd, men spisemønstret kan være præget af perioder med restriktiv spisning eller faste
Tendens til hyppig vejning eller at undgå vejning	Tendens til hyppig vejning eller at undgå vejning	Tendens til at undgå vejning
Tendens til foretrukne fødevarer (fx grøntsager, yoghurt eller andet kaloriefattigt)	Overspisningerne er kendetegnet ved: Kontroltab Kompenserende adfærd	Overspisningerne er kendetegnet ved: Kontroltab  Spiser hurtigere end ved almindelig spisning  Spiser ind til følelse af ubehagelig mæthed Overspisninger finder sted, mens patienten er alene pga. skam
Undgåelsesadfærd i situationer, der involverer mad

De typiske symptomer på en spiseforstyrrelse vil ikke altid være fuldt tilstede hos børn og unge. Samtidig kan det være svært for dem at sætte ord på det, de oplever. Det er almindeligt, at børn i perioder har særlige spisevaner, som ikke nødvendigvis er symptomer på en spiseforstyrrelse.  

Atypiske spiseforstyrrelser

Minimum 1/3 af de patienter, der henvender sig med en spiseforstyrrelse, opfylder nogle, men ikke alle diagnosekriterier for enten anoreksi, bulimi eller BED. De har symptomer på flere typer af spiseforstyrrelser samtidig, og diagnosticeres derfor med en atypisk spiseforstyrrelse. En atypisk spiseforstyrrelse kan være lige så alvorlig som anoreksi, bulimi og BED. 

Fakta om spiseforstyrrelser

Det estimeres, at 75.000 danskere har en spiseforstyrrelse, hvoraf 5.000 lider af anoreksi, 30.000 af bulimi og 40.000 af BED. Anoreksi debuterer ofte i 13-14 årsalderen, mens den gennemsnitlige debutalder for bulimi er i 15-16 årsalderen. BED debuterer typisk i de sene teenageår eller starten af 20'erne. Ofte har patienten dog gået med lidelsen længe, før han/hun henvender sig hos lægen.  

Spiseforstyrrelser kan ramme alle på tværs af køn, men ses oftest blandt piger og kvinder. Mens kønsfordelingen ved anoreksi og bulimi er 90% kvinder og 10% mænd, adskiller BED sig ved en forekomst af mandlige patienter på ca. 30% (Hecht & Schousboe 2012)  ​

Du kan høre mere om spiseforstyrrelser i podcasten Spiseforstyrrelser (anoreksi og bulimi). Podcasten er lavet af Filip Søskov Davidovski, der er medicinstuderende ved Københavns Universitet. Podcasten er en del af en serie, der beskæftiger sig med forskellige psykiske sygdomme.

Komorbiditet og differentialdiagnoser

Patienter med spiseforstyrrelser lider ofte af andre psykiske lidelser, fx angst, depression, OCD, personlighedsforstyrrelser, misbrugsproblematikker og selvskade.  

50-75% af patienter med anoreksi og bulimi har en behandlingskrævende depression og langvarig nedtrykthed (dystymi). Depression ses hos 35-50% af patienter med BED. Ca. halvdelen af patienter med BED har en personlighedsforstyrrelse. Det samme gør sig gældende for en tredjedel af patienter med anoreksi og bulimi. Patienter med anoreksi har en livstidsprævalens på 25% for tvangstilstande, og noget lignende gælder for bulimi (Sundhedsstyrelsen 2005).

En svær spiseforstyrrelse og et alvorligt vægttab ved anoreksi kan i sig selv forstærke eller fremkalde psykiatriske symptomer. Det gør diagnosticering vanskelig, og man bør derfor være tilbageholdende med at stille andre psykiatriske diagnoser, før vægten er nogenlunde normaliseret, og spiseforstyrrelsessymptomerne er reduceret.

Kildehenvisninger

American Psychiatric Association. 2013. Diagnostic and statistical manual of mental disorders.(5th ed.)

Godt, Kristine. 2002. Personality disorders and eating disorders: The prevalence of personality disorders in 176 female outpatients with eating disorders. European Eating Disorders Review, 10(2), 102–109

Hecht, Lene Kiib & Schousboe, Birgitte Hartvig. 2012. Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling. 1. udgave, 1. oplæg. København: Psykiatrifonden

Hecht, Lene Kiib, Birgitte Hartvig Schousboe, Loa Clausen & René Klinkby Støvning. 2020. Kort & godt om spiseforstyrrelser. 1. udgave, 1. Oplæg. København: Dansk Psykologisk Forlag

Meyer, Lene Bomholt. 2019. Understanding problems and solutions in Binge Eating Disoder (BED) - A multimethod study of a two-phased treatment program for patients with BED and overweight. København: Syddansk universitet 

Sundhedsstyrelsen. 2016. Behandling af Binge Eating Disorder (BED) – Sammenfatning af resultater fra to statspuljeprojekter

Sundhedsstyrelsen. 2005. Anbefalinger for organisation og behandling

World Health Organization (WHO). 1993. The ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders. Genève, Switzerland: World Health Organization

World Health Organization (2020). International statistical classification of diseases and related health problems (11th ed.)