Vores verden

Markant løft til psykiatrien?

Stinus Lindgren, Psykiatriordfører i Radikale Ventre, ønsker et markant løft til psykiatrien, og udtaler: ”Vi foreslår, at udvide den gratis psykologhjælp til også at sække selvskadende adfærd blandt unge.”

To mennesker snakker en sen aften

Ifølge Altinget torsdag den 24. oktober 2019 ønsker regeringens støttepartier et markant løft til psykiatrien, bla. gennem massive investeringer. Det er alle regeringens støttepartier der er gået sammen om at gå til finanslovsforhandlingerne med dette ønske.

Hele artiklen på Altinget kan læses her. . https://www.altinget.dk/artikel/stoettepartier-kraever-loeft-af-psykiatrien

LMS hilser dette ønske velkomment. Naturligvis skal alle – også de unge – tilbydes psykologbehandling, hvis de er selvskadende, eller hvis de lider af en anden psykisk lidelse.

LMS ønskeseddel til en kommende finanslov vil i overskrifter være:

  1. BED behandling på finansloven
  2. Nationalt videnscenter for BED – og andre spiseforstyrrelser – skal oprettes
  3. Indførelse af en national handlingsplan for selvskade
  4. En national undersøgelse af omfanget af spiseforstyrrelser og selvskade

Dette er (naturligvis) ikke en udtømmende liste, men en prioritering af de primære ønsker i vores organisation.

For yderligere spørgsmål, eller uddybning af dette, kontakt kommunikationschef Henrik Kristian Christensen eller direktør Laila Walther