Digital selvmobning kan være tegn på alvorlig mistrivsel
Ny undersøgelse peger på, at unge, der mobber sig selv online, mistrives mere end deres jævnaldrende. Derfor bør auto-trolling tages alvorligt og ses som et tegn på mistrivsel, lyder opfordringen fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, som står bag rapporten.
I 2013 skabte det overskrifter i Storbritannien, da en 14-årig pige begik selvmord efter langvarig mobning på det sociale medie Ask.fm. I politiets efterforskning af selvmordet viste det sig, at de ondskabsfulde kommentarer kom fra falske profiler, som pigen brugte til at mobbe sig selv.
Auto-trolling er selvmobning online. Når unge mobber sig selv online, foregår det typisk ved, at de opretter falske profiler på sociale medier, som de i det skjulte bruger til at dele ondskabsfulde og nedgørende kommentarer om sig selv. Indholdet handler ofte om deres udseende. Udefra ligner det, at de bliver udsat for mobning og sårende angreb fra andre, men i virkeligheden mobber – eller troller – de sig selv.
Auto-trolling – eller digital selvmobning, som fænomenet også kaldes – er siden blevet mere kendt blandt forældre, forskere og fagpersoner, der arbejder med børn og unges trivsel. Men der findes stadig meget lidt viden om, hvorfor nogle børn og unge begiver sig ud i denne form for digital selvskade. Derfor har Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade undersøgt auto-trolling blandt elever på danske gymnasier og HF. Det er første gang, at auto-trolling undersøges systematisk blandt danske unge.
”I undersøgelsen fremgår det, at de elever, der mobber sig selv online, har det mentalt dårligere end deres klassekammerater. Undersøgelsen viser os, at det er vigtigt at tage det alvorligt, hvis et ungt menneske troller sig selv online. Derfor kommer vi på baggrund af undersøgelsen med en klar opfordring til forældre og fagprofessionelle om at møde unge, som udøver auto-trolling, med en nysgerrighed på, hvordan de trives. Selvmobningen kan være et tegn på, at de har brug for hjælp,” siger Sabine Elm Klinker, vicedirektør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Undersøgelsen viser os, at det er vigtigt at tage det alvorligt, hvis et ungt menneske troller sig selv online. Derfor kommer vi på baggrund af undersøgelsen med en klar opfordring til forældre og fagprofessionelle om at møde unge, som udøver auto-trolling, med en nysgerrighed på, hvordan de trives. Selvmobningen kan være et tegn på, at de har brug for hjælp.
Vi fortsætter med at undersøge unges brug af auto-trolling, og i den forbindelse ønsker vi at interviewe mennesker, der selv har udøvet eller som aktivt udøver auto-trolling.
Formålet med interviewene er at forstå, hvorfor man gør det, hvordan det foregår, og hvilke positive og negative konsekvenser det kan have.
Mobning og lavt selvværd præger unge, der troller sig selv
1.362 gymnasie- og HF-elever har deltaget i undersøgelsen, og af dem har fem procent svaret, at de har erfaring med auto-trolling. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, da det har været frivilligt for gymnasier og elever at deltage. Det er derfor ikke muligt på baggrund af undersøgelsen at konkludere, hvor udbredt auto-trolling er blandt elever på gymnasier og HF i Danmark, men den giver et indblik i, hvem der udøver auto-trolling, hvorfor de gør det, og hvordan de oplever det.
”Når vi sammenligner de elever i undersøgelsen, der har erfaring med auto-trolling, med deres klassekammerater, så er det tydeligt, at de mistrives markant mere. De har oftere oplevet mobning, de har lavere selvværd, de har oftere erfaring med fysisk selvskade, og de har oftere tegn på spiseforstyrrelser,” fortæller Sabine Elm Klinker.
Den gennemsnitlige debutalder for auto-trolling for deltagerne i undersøgelsen er 13 år.
”Jeg er grim, jeg hader mig selv, og jeg fortjener ikke at leve”
I undersøgelsen fremgår det, at størstedelen af de elever, der har erfaring med auto-trolling, har gjort det, fordi de ønskede at se andres reaktioner, få positive kommentarer, få andre til at bekymre sig om dem, eller fordi de følte, at indholdet var sandt.
En af eleverne i undersøgelsen skriver, ”jeg ønskede at se, hvem der ville støtte mig af mine venner, når jeg fik nedladende kommentarer.” På spørgsmålet om, hvorfor vedkommende udøvede auto-trolling, er der en anden elev, der svarer, "fordi jeg havde det svært, men ingen så det, så jeg brugte en falsk profil for at skrive onde beskeder til mig selv, så jeg kunne få opmærksomhed og måske hjælp.” Mens en tredje skriver, "fordi jeg er grim, jeg hader mig selv, og jeg fortjener ikke at leve."
Eleverne har især brugt Instagram til auto-trolling. De næstmest populære platforme er Snapchat og Discord. De fleste har delt negativt indhold om deres personlighed, udseende og opførsel.
Hvor mange?
Fem procent af de deltagende elever har erfaring med auto-trolling. Det svarer til 64 ud af de 1.362 elever, der har svaret på spørgeskemaet. Undersøgelsens resultater kan ikke tages som et udtryk for, hvordan det ser ud hos elever på STX og HF på landsplan, da undersøgelse ikke er repræsentativ.
Hvem?
Tegn på mistrivsel er mere udbredt hos de elever, der har erfaring med auto-trolling, end hos de øvrige elever i undersøgelsen. Konkret har de i signifikant højere grad udfordringer med selvværdet (77 %), erfaring med fysisk selvskade (77 %), oplevelser med mobning offline (75 %) og digitalt (75 %), lav trivsel (71 %), tegn på spiseforstyrrelse (71 %) samt erfaring med digitalisering af fysisk selvskade (19 %) og self-baiting (19 %).
Hvornår?
Den gennemsnitlige debutalder for auto-trolling er 13 år.
Hvorfor?
De fleste elever, der har erfaring med auto-trolling, har delt negativt indhold om sig fra anonyme eller falske profiler, fordi de ønskede at se andres reaktioner, få positive kommentarer, få andre til at bekymre sig om dem, eller fordi de følte, at indholdet var sandt.
Hvordan?
De elever, der har erfaring med auto-trolling, har især brugt Instagram til formålet, efterfulgt af Snapchat og Discord. Flest elever har brugt en anonym profil til auto-trolling, men nogle har også benyttet falske profiler, hvor de oftest har udgivet sig for at være en fremmed. De har især delt negativt indhold om deres personlighed, udseende og opførsel.
20 elever har beskrevet andres reaktioner på det negative indhold. De fleste oplevede enten, at de fik omsorg og opmærksomhed, eller at andre var ligeglade. Reaktionerne har stor betydning for den, der udøver auto-trolling.
Anbefalinger
På baggrund af undersøgelsen har Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade fem anbefalinger.
1. Tag auto-trolling alvorligt og vær nysgerrig på den unges trivsel
I undersøgelsen ses tegn på mistrivsel hos en meget stor andel af de elever, som har erfaring med auto-trolling. Derfor anbefales det, at forældre og fagpersoner tager det alvorligt, hvis de får kendskab til eller mistanke om, at en ung udøver auto-trolling. Konkret bør den unge mødes med en omsorgsfuld nysgerrighed på, hvordan den unge trives, og hvad adfærden eventuelt hjælper den unge med at opnå eller håndtere.
2. Forebyg mobning og skab inkluderende ungefællesskaber
I undersøgelsen har de elever, der har erfaring med auto-trolling, i højere grad oplevet mobning end de øvrige elever. Det kan tyde på, at auto-trolling kan reduceres ved at forebygge mobning og den følgende mistrivsel i skolen og online. Der ses også lavt selvværd og ensomhed hos mange af de elever, der på et tidspunkt har udøvet auto-trolling. Det anbefales derfor, at skoler og fritidstilbud fortsat arbejder målrettet på at bekæmpe mobning og skabe inkluderende ungefællesskaber.
3. Spørg ind til auto-trolling i behandlingstilbud
Fysisk selvskade, depressive symptomer og tegn på spiseforstyrrelse er mere udbredt hos de elever i undersøgelsen, som har erfaring med auto-trolling, sammenlignet med de øvrige elever. Fagprofessionelle kan derfor med fordel spørge ind til auto-trolling, når de møder nye unge i behandlingstilbud og andre indsatser, der adresserer disse problematikker.
4. Undersøg udviklingen over tid
Forskningen i auto-trolling består af studier, som kun måler på ét tidspunkt. Sådanne studier giver et øjebliksbillede af auto-trolling. I fremtiden anbefales det, at forskere også belyser udviklingen i auto-trolling over tid. Det kræver studier med gentagne målinger på flere tidspunkter, så det blandt andet kan belyses, om forekomsten af auto-trolling er stigende eller faldende.
5. Gennemfør kvalitative studier for mere dybdegående viden
De eksisterende studier i auto-trolling er spørgeskemaundersøgelser. Derfor anbefales det, at forskere i fremtiden også gennemfører kvalitative studier, der kan give et mere dybdegående indblik i motiver og relationelle dynamikker bag auto-trolling. Det er vigtigt for, at forældre og fagpersoner kan reagere hensigtsmæssigt og imødekomme det eventuelle behov for støtte hos unge med auto-trolling.
Undersøgelsen er finansieret af Helsefonden og Østifterne.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af et spørgeskema sendt til elever på STX og HF. Data er indsamlet i foråret og sommeren 2023. Alle landets 140 STX-institutioner blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, hvoraf 33 valgte at dele spørgeskemaet med deres elever. For langt størstedelen af de elever, som har valgt at deltage, har det være frivilligt og ikke en del af undervisningen. Blandt andet derfor er resultaterne ikke repræsentative for elever på STX og HF på landsplan.
