Handleplan til håndtering af selvskade på skoler

Tag en snak med eleven 

Hvis du er bekymret for, at en elev skader sig selv, så bør du dele din bekymring med ham eller hende. Sig f.eks.:

Jeg har lagt mærke til, at du har rifter og sår på dine arme, og at du prøver på at dække dem til. Det gør mig bekymret for, hvordan du har det?

Selvskade er et tegn på mistrivsel, så ret din opmærksomhed mod elevens indre følelsesmæssige liv frem for den fysiske selvskade.

Mange lærere kan være i tvivl om, hvad de skal sige til eleven, og måske er du bekymret for, om du kan gøre noget værre ved at spørge. Du kan sjældent gøre noget forkert, hvis du spørger nysgerrigt og omsorgsfuldt. For de allerfleste mennesker er det rart at mærke, når andre viser interesse på en kærlig måde.

Del din usikkerhed med eleven og sig f.eks.:

Jeg vil så gerne forstå, hvordan du har det, men jeg er i tvivl om, hvordan vi kan snakke om det på en måde, som er god for dig. Du må rigtig gerne hjælpe mig og sige til, hvis jeg får spurgt uheldigt.

Acceptér, hvis eleven ikke vil tale med dig i første omgang. Vis, at du er der for eleven, og at han eller hun altid kan komme til dig. Det kan være en god idé at nævne for eleven, at din dør altid er åben, hvis han eller hun får lyst til at tale med dig senere. Du kan evt. også spørge, om der er et andet tidspunkt, som er bedre.

Involvér ledelsen og øvrigt relevant personale

Inddrag gerne din nærmeste lærer, så der er en fælles opmærksomhed på elevens trivsel. Undersøg sammen med din leder, om der findes retningslinjer på skolen for, hvordan situationer som denne gribes an? Mange ledere vil gerne involveres, når elevers mistrivsel kommer til udtryk i form af selvskade. Det kan være en god idé at tage en snak med ledelsen om, hvilke andre kollegaer, der skal have information om elevens selvskade.

Næste skridt i processen er, at forældrene kontaktes. Tal med din leder om, hvorvidt det kan give mening, at lederen deltager i samtalen med forældre. Og overvej, om øvrigt relevant personale skal med til samtalen med forældrene. Giver det fx mening, at AKT-vejleder eller en anden relevant fagperson deltager?

Overvej fordele og ulemper ved at tage flere fagpersoner med til mødet, da det kan virke voldsomt for eleven, hvis der sidder mange voksne med under samtalen med forældrene. Derudover er det vigtigt, at eleven på forhånd ved, hvem der deltager ved samtalen.

Tag kontakt til forældrene

Kontakt forældrene og informér dem om din samtale med deres barn. Når du taler med forældrene, er det vigtigt, at du er rolig og forsøger at skabe en god kontakt. Undlad at bebrejde eller kritisere forældrene. De fleste forældre vil føle skam og skyld over, at de ikke har opdaget selvskade selv. Fortæl kort, hvad du og deres har talt om. Gør det gerne kort og overordnet og gå ikke i detaljer med, hvad deres barn har fortalt dig.

Det anbefales, at du planlægger et møde, hvor I sammen med eleven kan tale videre om vedkommendes trivsel og i fællesskab beslutte, hvad der skal ske nu. Obs. Husk at informere barnet eller den unge, hvis du planlægger et møde med forældrene.

Hvis selvskaden har stået på igennem en længere periode, kan det være en god idé at opfordre forældrene til, at tage kontakt til egen læge. Selvom selvskade ikke er en officiel diagnose, er det altid en god idé, at forældrene tager deres barn med til den praktiserende læge. Lægen kan vurdere, hvad der er hjælpsomt for barnet eller den unge og evt. tilrettelægge et videre forløb.

Den regionale psykiatri kan som udgangspunkt kun tilbyde behandling til børn og unge med selvskade, når:

• barnet/den unge er til fare for sig selv (selvmordstruet).
• barnet/den unge ud over selvskaden har en psykiatrisk diagnose af kompleks og svær karakter.
  
  Læs mere her

Du kan også henvise forældrene til vores rådgivning. Mange forældre fortæller f.eks., at de føler sig utilstrækkelige, og at de er i tvivl om, hvordan de bedst kan støtte deres barn. Som forældre er man altid velkommen til at ringe til Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade telefonrådgivning eller bestille en tid til en samtale i en af vores lokale rådgivninger. For mange kan det give god mening at ringe eller bestille tid til en rådgivningssamtale uden barnet eller den unge. Det gør det muligt for dig at tale mere frit om forældrenes bekymring og om, hvad de som forældre kan gøre for at støtte om deres barn. Du kan læse mere om Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade tilbud her: 

Vurdér, om PPR eller øvrige instanser i kommunen kan være behjælpelig

Et andet godt sted at henvende sig er kommunens PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), skolens skolesundhedsplejerske eller kommunens skolesocialrådgiver.

Servicelovens paragraf 11, stk. 3 kan give adgang til rådgivning, støtte eller behandling af børn og unge som er en forebyggende foranstaltning og uden, at der foretages en børnefaglig undersøgelse. For at modtage støtte under paragraf 11 stk. 3 er det et krav, at der er tale om en afgrænset problemstilling samt at problemstillingen har betydning for barnets eller den unges trivsel.

Eksempler på indsatser er samtalegrupper, rådgivning eller familievejledning.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilke fagpersoner, der kan henvise til en indsats under paragraf 11. Som regel er det PPR, skolesocialrådgivere eller sundhedsplejen.

I mange kommuner tilbydes gratis psykologhjælp til unge mellem 15 og 25 år. Du kan finde en oversigt over i hvilke kommuner, de tilbyder gratis  psykologhjælp på Psykiatrifondens hjemmeside.

Tag kontakt til relevante interne funktioner/medarbejdere

Det kan være en fordel at tale med dine kollegaer om elevens mistrivsel og selvskade, så dine kollegaer, som også er i kontakt med eleven, kan have et ekstra øje på eleven og være med til at støtte op.

Husk dog, at alle fagpersoner er omfattet af tavshedspligt. Tavshedspligten skal sikre, at der kun udveksles fortrolige oplysninger om børn og unge og deres familier med andre fagpersoner, når det er nødvendigt for udførelsen af arbejdet. Som hovedregel kan man inden for samme forvaltningsmyndighed udveksle sådanne oplysninger, når det er nødvendigt. En forvaltningsmyndighed er fx folkeskolen, en daginstitution, familieafdelingen, tandplejen mv.

Kig på, om andre i klassen har samme udfordringer

Undersøg, om der er andre i klassen, der kender til selvskaden. Hvis eleven har delt sine problemer med en ven, anbefales det, at der også tages en snak med denne person. Det kan være hårdt at støtte en ven med selvskade, hvorfor der kan være brug for støtte fra en voksen. En ven, som selv kæmper med lavt selvværd eller andre problemer, kan blive inspireret af den mestringsstrategi, som selvskaden tilbyder.

Hvis der er andre elever i klassen eller på skolen, der har udfordringer med lavt selvværd, mistrivsel og/eller selvskade, kan det være relevant at overveje, om der er behov for en forebyggende indsats.

Overvej, om vores workshop ”MindTalk” kunne være en hjælp til klassen

MindTalk er en forebyggende og oplysende indsats og henvender sig til folkeskolens 4.-10. klasse, ungdomsuddannelser og produktionsskoler. Vi kommer også gerne ud til andre grupper af børn og unge i alderen ca. 9-25 år. Det kan fx være efterskoler, ungdomsskoler, sportsklubber m.fl.

Formålet med MindTalk er at hjælpe børn og unge med at opbygge et positivt selvværd ved at forstå og forholde sig til sig selv og hinanden – i særlig grad til deres krop, tanker og idealer. Ved at give børn og unge redskaber til at styrke eget og andres selvværd, styrkes den mentale sundhed, og der forebygges ift. mistrivsel og psykisk sårbarhed. Workshoppen skaber refleksion og debat hos børn og unge, som kan nedbryde medieskabte idealer og give dem et sprog, så de bedre kan udtrykke deres følelser og hjælpe hinanden samt forhindre, at de udvikler et skadeligt billede af, hvad der er naturligt, sundt og sejt. Workshoppen tilbyder eleverne et sprog til at støtte og yde omsorg for hinanden samt tale om det, der er svært.

Du kan læse mere om MindTalk her:

Overvej, om bekymringen er så stor, at der skal udarbejdes en underretning til de sociale myndigheder

Afhængig af bekymringens størrelse kan I udarbejde en underretning til de sociale myndigheder. Dette anbefales dog kun, hvis forældrene ikke selv handler, og I oplever, at der ikke sker noget med jeres henvendelse.          

Som fagperson har du skærpet underretningspligt for børn og unge under 18 år. Det betyder, at du er særligt forpligtet til at underrette kommunen, hvis du er bekymret for en elev. Når du laver en underretning betyder det, at du gør kommunen opmærksom på at et barn eller en ung mistrives og kan have behov for særlig støtte. 

Underretningspligten er en personlig pligt. Du har dermed som enkeltperson pligt til at kontakte kommunens sociale myndigheder og videregive din bekymring for barnet eller den unge. Din underretningspligt er ikke opfyldt ved at du opfordrer din leder til at underrette kommunen.

Du behøver ikke samtykke fra elevens forældre eller værge, for at lave en underretning. Dog er det god skik at orientere om underretningen og lade dem læse den, samt give dem mulighed for at sende deres kommentarer med. Dette gælder dog ikke, hvis der er mistanke om overgreb rettet mod forældrene eller værgen.

Læs mere om selvskade

For mange lærere er det hjælpsomt at søge viden om emnet, så du forstår, hvad selvskade er. Der er meget at læse om selvskade, som ikke nødvendigvis er et udtryk for, hvordan den pågældende elev har det. Brug din viden om emnet som en som hjælp i forhold til, hvad du kan spørge ind til. Du kan læse mere om selvskade på Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade hjemmeside under selvskade eller benytte vores e-læringsmateriale om selvskade. Materiale er udarbejdet til skolelærere, men kan benyttes af alle.