Netflix-serien The Crown viser Prinsesse Dianas bulimi
Måske har du allerede set eller hørt om Dianas bulimi i The Crown på Netflix. Måske vidste du det i forvejen. Og måske ved du, at prinsessen også kæmpede med selvskade, selvom det ikke er en del af fortællingen på Netflix.
De fleste ved – også unge, der er født efter Dianas død i 1997 – at hun var en ikonisk og elsket skikkelse. Både England og resten af verden faldt pladask for hendes blide væsen og lidt generte charme. Måske lige bortset fra hendes mand, Prins Charles.
Men uanset hvad, der foregik i ægteskabet, og hvad der var årsagen til Dianas bulimi og selvskade, så var hun et menneske i mistrivsel. Og når presset blev for stort, tyede hun til de metoder, hun kendte, og som gav hende en form for følelsesmæssig lettelse, nemlig selvskade og overspisning efterfulgt af opkastning: bulimi.
Der er mange, der kæmper med bulimi og selvskade, også i Danmark. Undersøgelser viser, at ca. 30.000 har bulimi, og at hver 5. elev i 9. klasse har skadet sig selv med vilje.
Måske er du en af dem? Eller måske er du pårørende, fx mor, far, søster, lærer eller ven?
Hvad er bulimi?
Når man har bulimi, oplever man episoder, der er præget af en følelse af kontroltab. Under kontroltabet spiser man store mængder mad og er ikke i stand til at stoppe sig selv. For at kompensere for overspisningen kaster man op, som Prinsesse Diana gjorde, tager vanddrivende og/eller afførende medicin, tvangsmotionerer eller andet. Derfor er ens vægt ofte normal.
Opkastningen eller en anden kompenserende adfærd giver ofte en følelse af lettelse. For bulimi er som andre spiseforstyrrelser en slags mestringsstrategi, der hjælper med at lindre følelser, som man ikke er i stand til at håndtere på andre måder.
Men bagefter bliver man ramt af skam og selvbebrejdelse over at have mistet kontrollen. Det bliver en ond cirkel, hvor spiseforstyrrelsen ofte overtager mere og mere af ens liv og går hårdt ud over ens relationer til andre mennesker.
Hvis man ikke får behandling, forværres de psykiske symptomer typisk over tid, og livskvaliteten bliver forringet. Der kan også være en del fysiske problemer forbundet med at have bulimi, som i sig selv gør det vigtigt at søge hjælp.
Husk: drenge og mænd bliver også ramt af spiseforstyrrelser
Det er som regel piger og kvinder, der løber med opmærksomheden, når det handler om spiseforstyrrelser, herunder bulimi. Men det er vigtigt at huske, at drenge og mænd også bliver ramt. Og at det kan være ekstra svært at søge hjælp, hvis man tror, at det kun er en sygdom for kvinder.
Hvad er selvskade?
Når man skader sig selv, påfører man bevidst sig selv fysisk skade, fx ved at skære, brænde eller slå sig selv. Man ønsker ikke at begå selvmord, men bruger selvskaden til at lindre svære følelser.
Selvskade er altså lige som spiseforstyrrelser en mestringsstrategi, der hjælper med at håndtere psykisk smerte. Men lindringen er kortvarig, og man føler ofte skyld og skam bagefter. Igen er der tale om en ond cirkel, fordi selvskaden ikke løser problemerne, men ofte kun forstærker dem. Derfor skader mange sig selv igen og igen.
Ud over den direkte selvskade, er der også den indirekte som fx stort alkoholforbrug eller indtag af stoffer. Digital selvskade, der handler om at skade sig selv psykisk via falske profiler på de sociale medier, er et nyere fænomen.
Det ser ud til, at selvskade bliver mere og mere udbredt blandt unge mennesker af begge køn.
LMS kan hjælpe dig
Heldigvis søger mange af de ramte og deres pårørende hjælp, blandt andet hos os i LMS.
Vi har tilbud både til dig, der har en spiseforstyrrelse – blandt andet bulimi – og til dig, der skader dig selv. Og selvfølgelig også til dig, der er pårørende eller fagperson.
Det er vigtigt at søge hjælp – det er derfor, vi er her.
Se vores forskellige rådgivningstilbud
