Mit barn skader sig selv. Gode råd til forældre

Del din bekymring med den berørte

Hvis du er bekymret for, om dit barn gør skade på sig selv, så del din bekymring med den berørte. Sig fx: ”Jeg har lagt mærke til, at du har rifter og sår på dine arme, og at du prøver på at dække dem til. Det gør mig bekymret for, hvordan du har det.”

Selvskade er et tegn på mistrivsel, så ret gerne din opmærksomhed mod dit barns indre følelsesmæssige liv fremfor den fysiske selvskade. Acceptér, hvis dit barn ikke vil tale med dig. Bed gerne om tilladelse til at spørge ind. Vis, at du er der, hvis dit barn får lyst til at tale senere, og spørg, om der er et andet tidspunkt, som er bedre.

Du gør det ikke værre ved at spørge

Mange forældre er i tvivl om, hvad de skal sige til deres barn, og måske er du bekymret for, om du kan gøre det værre ved at spørge. Vores oplevelse er, at du sjældent gør noget forkert, hvis du spørger nænsomt og omsorgsfuldt. For de allerfleste mennesker er det rart at mærke, at andre viser interesse på en kærlig måde.

Del din usikkerhed med dit barn og sig fx: ”Jeg vil så gerne forstå, hvordan du har det, men jeg er i tvivl om, hvordan vi kan tale om det på en måde, som er god for dig. Du må rigtig gerne hjælpe mig og sige til, hvis jeg får spurgt uheldigt.”

Lyt for at blive klogere

En rigtig god ting, du kan gøre som forælder, er at lytte og være nysgerrig på, hvordan dit barn har det uden at afvise eller dømme. Lyt for at forstå – ikke nødvendigvis for at I skal blive enige, men for at du skal blive klogere. Spørg ind til tanker, følelser og oplevelser, som du måske ønsker at folde mere ud, eller som du ikke rigtig forstår.

Vær anerkendende og sig fx: “Du siger, at du føler dig ensom, det kan jeg godt forstå er svært. Vil du fortælle mig mere om det?” I stedet for: “Nej, det passer da ikke, du har da så mange gode venner”.

Hvis du kan mærke, at du bliver vred eller irriteret, er det bedst, at du tager ansvar for dine følelser og får afsluttet samtalen på en rolig og kærlig måde for så at vende tilbage senere. Sig fx: ”Jeg øver mig virkelig i at blive bedre til at tale med dig – lige nu kan jeg bare mærke, at det ikke går så godt for mig. Det må du undskylde. Kan vi tale om det igen på et andet tidspunkt?”

Spørg ind til barnets digitale liv 

Når du taler med dit barn om selvskade, så spørg også ind til barnets digitale liv på fx Instagram, Snapchat eller TikTok. Ofte kan det, som sker online, påvirke de unge i samme grad som det, de oplever socialt i fx klasselokalet eller blandt kammerater, og det kan få indflydelse på den selvskadende adfærd.

På sociale medier findes der netværk og fællesskaber, hvor sårbare unge deler personlige erfaringer og billeder af selvskade. Her finder nogle unge forståelse og et vigtigt fællesskab med andre unge, men netværkene kan også inspirere til at afprøve nye selvskademetoder samt forværre eller vedligeholde den selvskadende adfærd.

Derudover kan algoritmerne på sociale medier gøre, at unge bliver præsenteret for indhold om selvskade, selvom de ikke selv opsøger eller interagerer med fællesskaber om selvskade. Det kan være de tager deres sårbarhed med på sociale medier, skriver om deres tanker og følelser, eller søger på indhold, som relaterer sig til fx selvskade. Selvom barnet ikke opsøger fællesskaber omkring selvskade på de sociale medier, kan det, de bliver præsenteret for, være med til at påvirke deres adfærd.

Sociale medier kan også bruges til det, der kaldes auto-trolling. Det foregår ved, at den unge ud over sin almindelige profil opretter en eller flere andre private eller anonyme profiler på et socialt medie. Dem bruger den unge så til at kommunikere grimt og hadefuldt indhold om sig selv i et forum med andre. Self-baiting er også en form for digital selvskade, som kan foregå ved, at den unge fra sin profil på fx Instagram eller TikTok opsøger konflikter med en intention om at blive nedgjort af andre brugere.

Giv tid, og fokuser på trivslen

Når børn og unge gør skade på sig selv, er det ofte en måde at håndtere svære følelser og tanker på. Selvskaden kan derfor ikke bare ophøre fra den ene dag til den anden, da den skal erstattes af andre måder at håndtere svære følelser på.

Hvis du som forælder anerkender, at det kan være en langvarig proces at holde op med at gøre skade på sig selv, er du allerede en stor hjælp. Vi taler med mange børn og unge, som oplever, at deres forældre bliver meget optagede af, at selve selvskaden skal stoppe, men ikke af deres trivsel. Prøv, om du kan bevare dit fokus på trivslen.

Vær tålmodig med din støtte

Det er ikke sikkert, at dit barn umiddelbart tager godt imod din bekymring. Reaktionerne kan være meget forskellige. Dit barn kan virke vred eller irriteret over din indblanding – eller måske virke afvisende eller ligeglad. Uanset reaktionen har du sandsynligvis sat gang i flere tanker hos dit barn, end du umiddelbart ved.

Giv ikke op. Husk på, at de fleste gerne vil have støtte, men at det kan tage tid, før dit barn er klar til at tage imod hjælp.

Vi ved også, at mange unge synes, det er svært at tale med deres forældre om det, da det kan være for sårbart. Derimod vil de gerne tale med en terapeut, som ikke er følelsesmæssigt involveret.

Undgå dramatiske reaktioner

Selvom du bliver forskrækket, så forsøg at lægge en dæmper på din egen reaktion, og udtryk dig roligt og omsorgsfuldt. Hjælp dit barn med at få et plaster eller en forbinding på, men undgå at reagere dramatisk, bebrejdende, skælde ud eller straffe.

Selvskade er ofte forbundet med stor skyld og skam, så husk at tage højde for det, når du taler med dit barn. Sig fx: ”Jeg forestiller mig, at det er svært for dig, at jeg ved, du skader dig selv. Jeg har lyst til at sige til dig, at jeg er meget lettet over, at du har vist mig den tillid, så jeg nu ved det.”

Selvskade er ikke selvmordsforsøg

Vi taler ofte med forældre og andre pårørende, der sammenligner selvskade med selvmordsforsøg. Her er det vigtigt at vide, at selvskade i de allerfleste tilfælde ikke er et udtryk for, at barnet vil tage sit eget liv. Selvskade er oftest en måde at håndtere og lindre en følelsesmæssig smerte, og selvskade kan på den måde forstås som en mestringsstrategi til netop at være i livet.

Mennesker, der gør skade på sig selv, har dog en øget risiko for at begå selvmord. Det skyldes blandt andet, at man kan komme til at skære for dybt, og at selvskaden over tid ikke længere har den samme lindrende virkning, og selvskaden derfor intensiveres. Det er derfor altid vigtigt, at selvskade tages alvorligt.

Fjern ikke kendte redskaber

Som pårørende kan du have lyst til at fjerne det redskab, som dit barn har brugt til at gøre selvskade, og andre skarpe genstande fra hjemmet. Vores råd er, at du lader dit barn beholde redskabet, og at andre skarpe effekter forbliver på deres nuværende pladser. Det er ikke adgangen til skarpe genstande, der er grunden til, at dit barn skader sig selv.

Dit barn kender det redskab, det har benyttet, og kan derfor bedre kontrollere og tilpasse selvskaden, så den ikke bliver mere alvorlig end ønsket. Har dit barn ikke længere adgang til redskabet, kan barnet improvisere med andre redskaber, som måske betyder, at selvskaden bliver mere alvorlig. Prøv, om du kan holde dit fokus på, hvorfor dit barn gør skade på sig selv, og ikke hvad det gør det med.

Hvis dit barn giver udtryk for, at det ønsker, at redskabet og evt. andre skarpe genstande fjernes, skal du naturligvis lytte til barnets ønske. Det kan være en fordel at lave en plan for, hvad barnet kan gøre, hvis trangen opstår. I kan evt. bruge Safe app’en.

Tal med andre, og ring til vores rådgivning

Vi taler med mange forældre, som har brug for at dele deres bekymringer. Mange fortæller fx, at de føler sig utilstrækkelige, at de er ramt af skyldfølelse, og at de er i tvivl om, hvordan de bedst kan støtte deres barn.

Som pårørende er du altid velkommen til at ringe til vores telefonrådgivning på 7010 1818 eller bestille en tid til en samtale i en af vores lokale rådgivninger. Du kan bestille tid lige her.

For mange kan det give god mening at ringe eller bestille tid til en rådgivningssamtale uden den ramte. Det gør det muligt for dig at tale mere frit om din bekymring og om, hvad du som pårørende kan gøre.

Kontakt egen læge

Selvom selvskade ikke er en officiel diagnose, er det altid en god idé, at du i samråd med dit barn kontakter jeres egen læge. Lægen kan vurdere, hvad der er hjælpsomt for dit barn og eventuelt tilrettelægge et videre forløb.

Et andet sted at henvende sig er din kommune. De fleste kommuner har en anonym ungerådgivning for børn, unge og deres forældre. Inddrag også gerne dit barns nærmeste lærer, så der er en fælles opmærksomhed på dit barns trivsel, de har også mulighed for at viderehenvise til PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) eller AKT-lærer.

Hvis dit barn går i folkeskole, er der ofte mulighed for at tale med skolesundhedsplejersken. Tal altid med dit barn om, hvordan egen læge, skolesundhedsplejerske eller skolen skal inddrages. Fortæl dit barn, hvad du har fortalt dem, og tal med dit barn om, hvad barnet gerne selv vil sige. Mange unge ønkser ikke, at fx deres lærer skal vide, at de selvskader, overvej derfor, om det er nok, at de ved at barnet mistrives.

Indhent viden

Det kan være en hjælp at søge viden om emnet, så du forstår, hvad selvskade er. Forsøg ikke at lade dig overvælde eller drage forhastede konklusioner. Der er meget læsestof om selvskade, som ikke nødvendigvis er udtryk for, hvordan dit barn har det. Brug din viden om emnet som en hjælp til at finde ud af, hvad du kan spørge ind til om dit barns situation. Du kan læse mere om selvskade her på hjemmesiden eller benytte vores e-læringsmateriale Selvskade ABC.

Bestil gratis pårørendeguide

Som pårørende til et barn eller en ung med selvskadende adfærd spiller du en vigtig rolle. Samtidig er det vigtigt, at du også passer på dig selv og resten af familien, så I har overskud til at rumme den unge. Derfor har vi i vores gratis pårørendeguide samlet råd og ideer til, hvordan du kan håndtere selvskaden og den svære tid som pårørende. Du finder også links til vores gratis tilbud.

Du kan bestille vores gratis pårørendeguide her >>