Udfordret på maskuliniteten
Peter, der er i 40’erne, blev ramt på sin maskulinitet, da han efter flere udsendelser som soldat skulle håndtere både PTSD, førtidspension og en spiseforstyrrelse.
Efter flere udsendelser som soldat fik jeg for nogle år siden konstateret PTSD og kom på førtidspension.
De belastende oplevelser som soldat handlede ikke om krudt og kugler, men om alle de potentielt fatale beslutninger jeg skulle træffe på et splitsekund. Tænk, hvis jeg fejlede? Det kom af en frygt for ikke at være god nok, som har siddet dybt i mig siden barndommen, hvor jeg ikke følte mig anerkendt og elsket.
Så jeg blev ved med at bringe mig selv i ekstremt pressede situationer for at bevise, at jeg var god nok.
PTSD og spiseforstyrrelse hænger sammen
I samme periode, jeg fik konstateret PTSD, begyndte jeg at søge trøst i maden og overspise, når jeg havde det svært. Overspisningerne kom også af følelsen af ikke at være god nok, så PTSD’en og spiseforstyrrelsen kan ikke adskilles.
Det var svært for mig at forene det at være mand med at miste kontrollen og overspise. Som mand skal man kunne styre sig selv, være i kontrol og være klar til at handle for at beskytte sin familie. Og som soldat skal man kunne kontrollere det ukontrollerbare.
Erkendelsen af, at jeg ikke længere kunne det, var et slag for min maskuline identitet, men nu ved jeg, at det er ok som mand at have det svært.
Behandling i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Behandlingsforløbet i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har hjulpet mig meget. Gruppen blev ledet af to ekstremt dygtige terapeuter, og det var uvurderligt at møde andre mænd med spiseforstyrrelser og dele de svære følelser med dem. Vi kunne spejle os i hinanden, og det gav nogle store aha-oplevelser.
Igennem hele forløbet kendte vi kun hinandens fornavne, men jeg har aldrig været så åben og stolet så meget på nogen før.
