Auto-trolling hos unge - et studie af digital selvskade blandt studerende på STX og HF
Formålet med denne undersøgelse er at belyse auto-trolling blandt unge i Danmark og besvare spørgsmål som, hvad motiverer nogle elever til at udøve auto-trolling? Hvordan foregår det? Hvad kendetegner de elever, som har erfaring med auto-trolling?
Auto-trolling dækker over den type af digital selvskade, hvor man deler negativt indhold om sig selv online fra anonyme eller falske profiler. Det kaldes også for digital selvmobning.
Vi fortsætter med at undersøge unges brug af auto-trolling, og i den forbindelse ønsker vi at interviewe mennesker, der selv har udøvet eller som aktivt udøver auto-trolling.
Formålet med interviewene er at forstå, hvorfor man gør det, hvordan det foregår, og hvilke positive og negative konsekvenser det kan have.
Der er forsket meget lidt i auto-trolling, men udenlandske studier indikerer, at adfærden er særligt udbredt hos unge i mistrivsel. Som undersøgelsesfelt er auto-trolling næsten ubetrådt land i Danmark. Hidtil har Center for Digital Pædagogik lavet et uformelt studie af auto-trolling blandt 180 brugere af deres ungdomsrådgivning, mens Digitalt Ansvar og Epinion har belyst forekomsten af auto-trolling hos et repræsentativt udsnit af voksne danskere.
Denne undersøgelse er derfor et eksplorativt studie, der har til formål at tage de første dybere spadestik til at belyse auto-trolling i en dansk kontekst. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt elever på STX og HF. 1.362 elever har svaret på spørgsmålene. Rapporten har til formål at bidrage med ny viden om auto-trolling, som forhåbentlig kan inspirere til yderligere studier og være katalysator for en samtale om, hvordan forældre og fagpersoner bedst støtter unge, der udøver auto-trolling.
5 % af de deltagende elever svarer, at de har erfaring med auto-trolling. De elever viser flere tegn på mistrivsel end de øvrige elever i stikprøven. Konkret har de i signifikant højere grad udfordringer med selvværdet, tegn på spiseforstyrrelse, lav trivsel, oplevelser med mobning samt erfaring med fysisk selvskade, self-baiting og digitalisering af fysisk selvskade.
Eleverne udøver især auto-trolling for at se andres reaktioner, få positive kommentarer og for at få andre til at bekymre sig om dem.
Konklusionen i rapporten er, at mistrivsel er mere udbredt hos de elever, der har erfaring med auto-trolling, end hos de øvrige elever i stikprøven. Hvis forældre og fagpersoner får kendskab til auto-trolling hos unge, bør adfærden tages alvorligt og mødes med en nysgerrighed på, hvordan de unge trives.
Data er indsamlet via et online-spørgeskema fra marts til juni 2023. Det er et tværsnitsstudie, som giver et øjebliksbillede af auto-trolling i stikprøven.
Alle landets 140 STX-institutioner blev inviteret til undersøgelsen, hvoraf 33 har delt spørgeskemaet med deres elever. De fleste elever, der har udfyldt spørgeskemaet, har gjort det på eget initiativ og uden for undervisningstid.
Undersøgelsen er finansieret af Helsefonden og Østifterne.
