Digital selvskade - 11 gode råd til dig, der arbejder med børn og unge

Vær nysgerrig og se bagom adfærden 

Der er mange forskellige grunde til, at nogle børn og unge deler ondskabsfuldt indhold om sig selv online fra anonyme eller falske profiler. For nogle handler det om at få omsorg, se andres reaktioner, teste venskaber eller at udtrykke og håndtere svære følelser. Måske har den unge det svært, føler sig overset eller uden for fællesskabet. Vær nysgerrig og undgå at gøre barnet/den unge forkert. Auto-trolling kan være forbundet med skam. Prøv at se bagom adfærden og spørg ind til, hvad adfærden eventuelt hjælper barnet/den unge med at opnå eller håndtere. Lyt for at forstå. 

Tal med børn og unge om deres digitale liv 

Børn og unge begår sig i en digitaliseret hverdag. Vis interesse for deres digitale liv. Spørg åbent og nysgerrigt ind til deres interesser, aktiviteter, fællesskaber og oplevelser online. Gør det gerne ofte, så det bliver naturligt at tale om. Hvis børn og unge føler sig mødt og forstået i alt det positive ved digitale medier og fællesskaber, er der større sandsynlighed for, at de også tør betro sig om negative sider og bekymringer.

Tag (mistanke om) auto-trolling alvorligt

Tag adfærden og barnet/den unge alvorligt, hvis du opdager eller har mistanke om, at et barn/en ung deler ondskabsfuldt indhold om sig selv online fra anonyme eller falske profiler. Auto-trolling kan være barnets/den unges bedste forsøg på at håndtere eller gøre opmærksom på, at noget er svært i tilværelsen. Hvis du bagatelliserer adfærden eller møder barnet/den unge med løftede pegefingre, kan barnet/den unge føle sig forkert. Del i stedet din bekymring med barnet/den unge på en åben og omsorgsfuld måde, hvis du får kendskab til eller mistanke om auto-trolling.

Spørg ind til barnets/den unges trivsel 

Auto-trolling kan være et tegn på psykisk og social mistrivsel. Udvis en omsorgsfuld nysgerrighed på barnets/den unges trivsel. Som fagperson kan man let blive optaget af, at selve auto-trollingen skal stoppe. Prøv at holde dit fokus på, hvordan barnet/den unge trives, og hvorfor barnet/den unge udøver auto-trolling. Spørg barnet/den unge, hvordan han eller hun har det. 

Forebyg digital mobning (og spørg ind) 

Mange unge, der har udøvet auto-trolling, er blevet mobbet af andre. Auto-trolling kan muligvis reduceres ved at forebygge mobning og den følgende mistrivsel i skolen og online. Arbejd målrettet på at forebygge og bekæmpe mobning. Nogle unge udøver auto-trolling for at gøre voksne opmærksom på, at de bliver udsat for mobning af andre. Overvej, om dette kan være på spil. Det er vigtigt, at indsatsen mod digital mobning ikke kun handler om at opklare, hvem der står bag mobningen. Husk at spørge ind til den unges trivsel og andre oplevelser med mobning. 

Skab inkluderende ungefællesskaber 

En del unge begrunder autotrolling med at de føler sig overset og udenfor fællesskabet. Hvis I identificerer eller får mistanke om autotrolling, så kan det være et tegn på at der skal skabes flere inkluderende fællesskaber og arbejdes med gruppens indbyrdes relationer. Bemærk at fællesskaber kan være mange ting, og at det kræver et vedvarende fokus hvis der skal skabes sunde sociale relationer blandt en gruppe af unge.

Spørg ind til auto-trolling i behandlingstilbud 

En del unge, der har erfaring med auto-trolling, har også erfaring med fysisk selvskade, depressive symptomer og tegn på spiseforstyrrelse. Fagprofessionelle kan derfor med fordel spørge ind til auto-trolling, når de møder nye unge i behandlingstilbud og andre indsatser, der adresserer disse problematikker. Generelt råder vi til, at fagpersoner altid er nysgerrig på, hvordan unge i behandlingstilbud bruger digitale medier. 

Udtryk dig roligt og omsorgsfuldt   

Selvom du bliver bekymret, så forsøg at udtrykke dig roligt og omsorgsfuldt. Hvis barnet/den unge betror sig til dig og mødes med forskrækkelse eller løftede pegefingre, er der risiko for, at barnet/den unge undgår at dele det med dig, næste gang noget er svært online, men i stedet forsøger at løse tingene på egen hånd. Det er vigtigt, at barnet/den unge oplever, at du som fagperson kan rumme det. Gør det trygt at komme til dig. 

Vær tålmodig 

Måske virker barn/den unge afvisende eller ligeglad, når du udtrykker din bekymring. Uanset reaktionen har du sandsynligvis sat gang i flere tanker hos barnet/den unge, end du umiddelbart ved af. Giv ikke op. Det kan tage tid, før barnet/den unge er klar til at åbne op og tage imod din hjælp og støtte. Aftal gerne med dit barn, hvornår I skal tale sammen om det næste gang og spørg dit barn, hvordan I bedst kan tale sammen om det.

Indhent viden 

Det kan være en hjælp at søge viden om emnet, så du får en bedre forståelse af, hvad auto-trolling er. Der er meget at læse om auto-trolling, som ikke nødvendigvis er aktuelt for lige netop dét barn/den unge, du står overfor. Brug din viden om emnet som en hjælp til, hvad du kan spørge ind til. Du kan læse mere om auto-trolling her. 

Tal med andre om din bekymring 

Som fagperson kan du have brug for at dele dine bekymringer. Måske er du i tvivl om, hvordan du bedst kan støtte barnet/den unge. Du er altid velkommen til at ringe til vores faglige sparringstelefon på 7879 3529.