Tegn på selvskade

Hvis du kan fornemme begyndende bekymring for et barn, kan det være en god idé at notere ned løbende, hvad du konkret ser af bekymrende adfærd og fysiske tegn. Nedenfor kan du finde vejledning til, hvilke fysiske tegn og ændringer i adfærd der kan indikere selvskadende adfærd.

Disse tegn viser som udgangspunkt at barnet mistrives, men det betyder ikke nødvendigvis, at vedkommende skader sig selv. Omvendt kan barnet også have selvskadende adfærd uden, at der er tegn på det.

 Påklædning og eksponering af kroppen

• Tøj, der ikke er årstidstilsvarende, fx lange ærmer, selvom det er sommer og varmt (Barnet forsøger at skjule selvskaden)

• Barnet undgår sport, svømning og andre aktiviteter, hvor kroppen eksponeres

• Barnet undgår at klæde om blandt andre (fx til idræt)

Skole og undervisning

• Øget fravær
• Dalende fagligt niveau (Overskuddet og engagementet for undervisningen forsvinder)
• Ændring af tematikker i stile
• Koncentrationsbesvær, rastløshed og uro
• Humørændringer, kan fx være:
  • Tristhed, passivitet, mut, indesluttethed
  • Irritabel eller vredesudbrud
  • Depressive eller angstlignende symptomer

• Udadreagerende adfærd: Personen begynder at komme på kant med andre elever/lærer

 Trivsel og socialt

• Isolerer sig: Ser ikke længere de venner, han/hun tidligere har omgået med
• Trækker sig fra sociale fællesskaber og arrangementer
• Vanskeligheder ved at etablere og indgå i sociale relationer

Fysiske tegn

• Sår, rifter og ar på arme, ben, mave og lår
• Uforklarlige forstuvninger og andre skader
• Brændemærker
• Blå mærker

Hvornår skal jeg handle på min bekymring?

Hvis man får mistanke om eller kendskab til, at et barn gør skade på sig selv, bør det under alle omstændigheder ses som et udtryk for mistrivsel og tages alvorligt. Samtidig er det værd at huske på, at selvskade kan være udtryk for mange ting og have mange funktioner og alvorsgrader.

Hvis du bemærker nogle af ovenstående tegn, anbefaler vi, at du tager en snak med barnet. Det kan aldrig skade at spørge ind til sin bekymring på en nænsom måde. Det føles ofte værre for barnet at blive overset og usynliggjort end at blive konfronteret med en bekymring. Det kan også være, at han/hun benægter, selvom det faktisk er et problem, men så er han/hun i første omgang blevet set og bemærket.

Få støtte til at tage bekymringssamtalen om selvskadende adfærd i vores opsporingsredskab til selvskade.