Nicoles vej til et bedre liv
Mobning, et voldeligt forhold og lavt selvværd førte Nicole ind i en ond spiral af selvskade. Men gennem støtte og terapi fandt hun en vej ud og tilbage til livet.
Det hele startede, da jeg var 12 år. Jeg gik på en folkeskole, hvor mobning var en fast del af hverdagen, og desværre var jeg en af dem, det gik udover. Jeg så det lidt som en krigszone faktisk. Jeg gik i alarmberedskab, hver gang jeg gik ind i klasselokalet.
Jeg blev primært mobbet af drengene, fordi jeg var meget tynd. De sagde ting som “grankogle”, “du knækker” og “pas på vinden kommer” – alle de kommentarer satte gang i selvskaden.
Det var en pædagog, der opdagede, at jeg var begyndt at selvskade, og jeg vidste, at pædagogen ville gå til mine forældre, så i frygt for deres reaktion stoppede jeg med at selvskade i en årrække.
Et voldeligt forhold forværrede alt
Da jeg var i midten af mine teenageår, mødte jeg en fyr på min daværende arbejdsplads, som jeg blev kærester med. I starten af vores forhold var han enormt sød, – og gav mig mange komplimenter. I virkeligheden var det jo faktisk “love bombing” (red. overdrevne og ekstreme kærlighedshandlinger, som har til formål at manipulere modtageren til at føle sig afhængig og forpligtet overfor afsenderen), men det kendte jeg ikke rigtig til på det tidspunkt.
Efter et halvt års tid vendte han en dag 180 grader. Jeg sad hjemme på mit gamle værelse, hvor han sendte mig en besked. Han skrev, at han faktisk slet ikke kunne lide mig, og at han bare ville se, hvor langt jeg ville gå for ham.
Det kom fuldstændig ud af det blå, for indtil nu havde han jo kun været sød. Jeg gik derfor fuldstændig i panik og endte med at skade mig selv. Jeg kan huske, at jeg sad og kiggede på en sort tapetvæg på mit værelse imens, og efter den dag kunne jeg ikke lide væggen mere, så jeg malede den hvid.
Dagen efter gik han tilbage til at være sød, og så gik der yderligere tre måneder, før der skete en lignende episode. Som årene gik, blev det værre og værre, indtil han på daglig basis tyranniserede mig, enten ved at være fysisk eller psykisk voldelig.
Selvskaden blev en hjælp til at være i det voldelige forhold. Jeg brugte det til at følelsesregulere og derfor fortsatte det også gennem hele vores parforhold. Han blev enormt vred, når han opdagede det, så med tiden forsøgte jeg også at gøre det steder på kroppen, hvor han ikke ville opdage det.
Vejen ud af forholdet
Efter fire år gik vi fra hinanden. Jeg var i et sommerhus med min veninde og hendes forældre. I et halvt års tid havde jeg gået og spekuleret på, om jeg skulle være i forholdet. Jeg var en af de første blandt mine veninder, der fik en kæreste, så jeg troede, det jeg var i var normalt, indtil mine veninder fik kærester, der ikke slog og manipulerede dem. I sommerhuset foreslog min veninde, at jeg lavede en for- og imod-liste, og da jeg kun kunne skrive ting på imod-siden, blev det lidt et “wake up call” for mig.
Mine veninder formulerede en besked til ham, så jeg kunne slå op med ham. Den dag i dag ved jeg stadig ikke, hvad de skrev, da jeg bad dem blokere ham. Men jeg slap selvfølgelig ikke så nemt.
Han begyndte at kontakte mine veninder og oprettede falske profiler på sociale medier for at følge mig. Det gik derfor over i stalking, som stod på i tre måneder, før han endelig gav op.
Selvom vi gik fra hinanden, var selvskaden en del af mit liv længe efter, fordi mit selvværd var nærmest ikkeeksisterende efter vores parforhold. Jeg syntes jo ikke, jeg havde nogen værdi eller fortjente noget godt i mit liv.
Hjælp og håb
I løbet af vores parforhold udviklede jeg en depression, så jeg startede hos en privatfinansieret psykolog, som slet ikke tog mig alvorligt. Hun kom med kommentarer som, “du er bare teenager” og “det er bare dine hormoner”. Jeg så hende som en autoritet, så jeg følte mig ret sindssyg, fordi hun fik det til at lyde nemt, men det var det ikke.
Cirka et år efter min kæreste og jeg slog op, fik jeg anbefalet en psykolog i Glostrup, som har speciale indenfor piger som mig. Unge piger, der har været i voldelige forhold, og hvor selvskade er en stor del af livet. Hun var vanvittig dygtig, og hun tog mig meget alvorligt. Desværre kostede det omkring 1.200 kr. i timen, så hvis jeg skulle gå i det forløb, ville det koste mig 10.000 kr. om måneden. Hun anbefalede mig derfor at gå til min læge igen og få en henvisning til psykiatrien, denne gang med fokus på PTSD og borderline. Hun sagde, at det ville tage lang tid, men det var det, jeg skulle. Der var ikke noget alternativ.
Jeg ventede otte måneder, men da ventetiden var ovre, begyndte det at gå bedre. Mit forløb bestod både af gruppe- og individuelle møder, og til mit første gruppemøde siger jeg, “nu vil jeg gerne leve i stedet for at overleve”. Jeg stoppede med at føle mig alene, efter jeg startede i forløbet, da jeg sad med nogle mennesker, der havde forstand på min situation, og som kunne give mig løsningerne. Jeg gik i forløbet i tre år, så man kan jo selv regne sig frem til, hvor dyrt det ville være blevet, hvis jeg var fortsat i privatregi.
I dag er jeg 27 år og regner med at søge ind som finansøkonom snart. Jeg har det godt. I ny og næ går jeg hos min psykolog fra Glostrup, når PTSD’en blusser op i svære perioder, men generelt fylder den ikke så meget mere. Selvskaden er ude af mit liv, og jeg lever heller ikke længere op til diagnosekriterierne for borderline.
En besked til andre
Selvskade er ikke løsningen. Det virker ofte som det nemmeste, og det er derfor, man tyer til det først, men det er ikke løsningen på sigt. Selvskade kommer i mange former, det er ikke kun fysisk. Det kan også være fx stoffer, alkohol og-eller overspisning. Man skal finde en løsning, der virker for en selv, som ikke involverer at gøre skade på sig selv.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har det svært og bruger selvskade som en måde at håndtere dine følelser på, er der hjælp at hente. Kontakt vores rådgivning helt anonymt på telefon, chat, eller book en personlig samtale på video eller en af vores lokationer.
